Penslen der aldrig blev ren...

En lang dag er så småt ved og være forbi, og den har budt på lidt af hvert. I skolen havde vi billedkunst og Finn og jeg fik hurtigt overstået vores maleri og skulle hen til vasken og vaske vores pensler, det er den samme vask som var i billedkunstlokalet da jeg gik i 4, første gang jeg gjorde det. Da vi stod der og vaskede kom jeg til og tænke tilbage på den gang. Min billedkunst lærer dengang, var en meget respekteret mand, som havde været på skolen så længe, at hvis man lavede ballade, skulede han på en og sagde, det der kunne din far også finde på da jeg havde ham! Jeg tror han var en af de lærer, der hver aften fandt sit gamle, meget slidte, spanskrør frem og tænkte tilbage på de gode gamle dage, hvor det var en pligt at tæve børn. Men han var en rigtig flink lærer og jeg har ikke et undt ord og sige om manden, tværtimod. Jeg syntes han var sej og det var der en helt speciel grund til. Ver gang lille Daniel havde fedtet rundt med noget maling på et lærred, ja faktisk så mange forskellige farver, at det havde nået den tilpas brune farve, som man åbenbart søgte i alle ens malerier. gik man mod den lange vask i enden af lokalet, med en pensel der var dybbet så dybt i malingen, at man godt vidste at de fingre skulle slides rene. Penslen skulle dog være ren før man gik der fra, og man begyndte og skruppe, og gnide, og nusse og rive, og hakke, og bide, og man gik ind i pedelens rum, dybbede den i samtlige bøtter med dødningehoveder på, man satte ild til den, trak den hen af asfalten i skolegården, sendte den til renseri, modtog den igen, lagde den i blød, åd den og fordøjede den, skyllede den igen, og alt dette gjorde man to gange, så mente man selv den var ren, og så gik man hen til den gamle for at få kontrolleret om den var gjort ordenlig ren. Det var med bævrende hånd man overdragede den, og så fremvidste man sin åbne hånd, læren tog et greb om penslens hår med sin tommel og pegefinger og pressede til, og nærmest i slowmotion faldt en dråbe med et blåligt skær ned i håndfladen, og så vidste man at man skulle på den igen......
Den gode gamle billedkunstlærer er desværre ikke længere i blandt os, men jeg er sikker på han sidder et sted, og vridder pensler for Van Gogh og de andre seje drenge. 
Jeg kan huske at da han holdt på skolen, skulle en anden lærer ved navn Finn tage over efter ham, han var ikke helt ligeså respekteret, men han forsøgte at gøre vride kunsten efter, dog uden suksés. He he taber..
Nå men kan i nu holde jer munter, Adjö!    

Daniel's Ark Verdens sidste Dyrepark!

Den store indsamling af dyr er forlængst sat i gang, og i dag erfarede jeg at det første par er klar (måske) mangler lige og sikre mig at de ikke er af samme køn men jeg er næsten sikker, den ene fandt jeg på en ølflaske den anden på sæben til vaskemaskine så den skulle næsten være sikker, nu håber jeg bare at de nyder ventetiden til de sidste dyr er samlet, så jeg vil holde øje med mine to bananfluer nå nu er den ene godt nok lige væk men den dukker nok op igen. Jeg håber allerede i morgen og kunne have de næste to dyr klar den ene, helt sikkert hunnen, er dukket op, et lidt større dyr, dog stadig flyvende. Det er et dyr jeg har haft i haven i nogle år, den nyder stepdansens kunst på mit halvtag over terrassen gerne kl. 4 om morgenen, den har givet anledning til at man har kunne møde mig en sommer morgen, iført underhyler og hardball pistol, klatøjet forsøge og aflive (læs: skræmme) en skade! men nu er den fredet hvis den ellers finder en mage og stopper med at steppe.    
Ud over det har min dag ikke budt på det store, dog har en af mine kammerater, Finn. Den senere tid været rigtig glad for og skrive en SMS hver gang han ser noget godt på DR2 og det er tit ifølge ham. da jeg så sad til et møde hvor han var kunne jeg ikke lade være med og fortælle forsamlingen om at jeg havde tilmeldt mig en SMS service hvor dr2 sender mig hvad de viser hvor til Finn udbrød:"Det skal jeg fandeme også ha!" FLOT Finn!!
nå her til sidst har jeg på opfordring fra min mor valgt og skrive dagens bedste oplevelser med sort skrift fordi hun syntes det er svært og læse den hvide skrift på sort. "så bare se her mor"                                                                                                                                                  


det skulle i sku ha set ha ha.
kan i holde jer munter! Møjn.

Der er ikke nødvendigvis 365 dage i året!

Hmm nu har jeg jo blogget et par dage og min første erfarring er hvor kedeligt et liv man nogle dage har, ikke fordi jeg klager jeg tror som end ikke mit liv er mere kedeligt end så mange andres man finder bare ud af hvor lidt der somme tider sker i løbet af ens dag, og sådan en dag har jeg da lige haft i dag en dejlig søndag med benene oppe på sofaen, en dag der bare er gået, en dag som i realiteten har været unødvendig men dog har bevæget sig med samme fart som alle andre dage. personligt har jeg endnu ikke oplevet alle 365 dage af et år, den første Januar har de senere år været lånt ud til Ole Lukøje og i løbet af året dukker der nogle søndage op hvor dagens største bedrift er og pisse kummen ren 2 til 3 gange afbrudt af snorken der og en hals så tør at man kunne vride en pepernød for en smule væske.. så i den sidste ende går der vel en 5-6 dage med den slags ingenting hvert år, og igennem et 80 år liv, ikke at jeg har lavet nogle aftaler, giver det jo 480 dage altså mere end et helt år med tømmermænd og benene oppe, egentlig ikke noget rart regnestykke men det er nu da rart at det hele ikke skal overstås på en gang, i regnestykket har jeg undladt mit år som 16 årig da jeg det år forsøgte og bygge op til et hel års tømmermænd..
nååå kan i holde jer munter, godnat!