Penslen der aldrig blev ren...

En lang dag er så småt ved og være forbi, og den har budt på lidt af hvert. I skolen havde vi billedkunst og Finn og jeg fik hurtigt overstået vores maleri og skulle hen til vasken og vaske vores pensler, det er den samme vask som var i billedkunstlokalet da jeg gik i 4, første gang jeg gjorde det. Da vi stod der og vaskede kom jeg til og tænke tilbage på den gang. Min billedkunst lærer dengang, var en meget respekteret mand, som havde været på skolen så længe, at hvis man lavede ballade, skulede han på en og sagde, det der kunne din far også finde på da jeg havde ham! Jeg tror han var en af de lærer, der hver aften fandt sit gamle, meget slidte, spanskrør frem og tænkte tilbage på de gode gamle dage, hvor det var en pligt at tæve børn. Men han var en rigtig flink lærer og jeg har ikke et undt ord og sige om manden, tværtimod. Jeg syntes han var sej og det var der en helt speciel grund til. Ver gang lille Daniel havde fedtet rundt med noget maling på et lærred, ja faktisk så mange forskellige farver, at det havde nået den tilpas brune farve, som man åbenbart søgte i alle ens malerier. gik man mod den lange vask i enden af lokalet, med en pensel der var dybbet så dybt i malingen, at man godt vidste at de fingre skulle slides rene. Penslen skulle dog være ren før man gik der fra, og man begyndte og skruppe, og gnide, og nusse og rive, og hakke, og bide, og man gik ind i pedelens rum, dybbede den i samtlige bøtter med dødningehoveder på, man satte ild til den, trak den hen af asfalten i skolegården, sendte den til renseri, modtog den igen, lagde den i blød, åd den og fordøjede den, skyllede den igen, og alt dette gjorde man to gange, så mente man selv den var ren, og så gik man hen til den gamle for at få kontrolleret om den var gjort ordenlig ren. Det var med bævrende hånd man overdragede den, og så fremvidste man sin åbne hånd, læren tog et greb om penslens hår med sin tommel og pegefinger og pressede til, og nærmest i slowmotion faldt en dråbe med et blåligt skær ned i håndfladen, og så vidste man at man skulle på den igen......
Den gode gamle billedkunstlærer er desværre ikke længere i blandt os, men jeg er sikker på han sidder et sted, og vridder pensler for Van Gogh og de andre seje drenge. 
Jeg kan huske at da han holdt på skolen, skulle en anden lærer ved navn Finn tage over efter ham, han var ikke helt ligeså respekteret, men han forsøgte at gøre vride kunsten efter, dog uden suksés. He he taber..
Nå men kan i nu holde jer munter, Adjö!